Virtual Educational Laboratories: Instructive or explorative learning?

This paper explores how the field of Science and Technology Studies (STS) can inform and help conceptualise a relatively new form of laboratory work in education: virtual laboratories. To date, STS have not addressed laboratory work in education. This paper focuses on the virtual educational laboratory by synthesising arguments from the STS literature on laboratory work and proposes research questions that can guide future ethnographic research on how virtual laboratories are applied and constructed locally in the classroom. I argue that the virtual laboratory, like the physical one, must be understood in a broader cultural, social and material context. Moreover, the virtual laboratory has both constraints and affordances, tied to the medium through which it is materialised. I conclude that the virtual laboratory can be understood as a hybrid between explorative and instructive learning

Virtuelle laboratorier – redskaber at tænke med

In the article I investigate which learning practices are constructed when virtual laboratories become a part of science teaching in the school. Based on Seymour Papert’s concept of microworlds, I show how two different kinds of virtual laboratories are used in teaching. One of the laboratories is designed for a more open-ended and explorative learning practice and the simulation becomes an object-to-think-with and is used to combine abstract and concrete thinking. The other laboratory is more instructive and is to a greater degree used to train pupils in following a protocol or as an interactive textbook. Furthermore, I argue that a paradox exists in that the virtual laboratory offers a secure learning space, but at the same time becomes a risk-free learning space. Finally, I discuss which learning challenges and potentials the virtual laboratory brings about. I artiklen undersøger jeg, hvilke læringspraksisser der bliver konstrueret, når virtuelle laboratorier bliver en del af naturfagsundervisningen i skolen. Jeg viser, hvordan to forskellige former for virtuelle laboratorier bliver brugt i undervisningen med afsæt i begreberne ”redskab-for-tanke” (Shaffer & Clinton, 2006) og et ”objekt-at-tænke-med” (Papert, 1980). Det ene laboratorie lægger op til en mere åben og eksplorativ læringspraksis, hvor eleverne kan eksternalisere deres idéer, og det virtuelle laboratorie bygger bro mellem det abstrakte og konkrete. Det andet laboratorie er mere instruerende og bliver i højere grad brugt som forberedelse til det undersøgende arbejde og som en interaktiv teoribog. Jeg peger desuden på paradokset i, at det virtuelle laboratorie tilbyder et sikkert læringsrum, men samtidig bliver risiko- og konsekvensfrit

Teknologiforståelse og adaptive test i skolen: – læreres viden om og anvendelse af de nationale test

Denne artikel omhandler sammenhængen mellem læreres holdninger til og videnom de nationale test og deres anvendelse af testdata. Vi undersøger en tese om,at lærernes viden om resultaterne fra de nationale test er betinget af deres forståelseaf den bagvedliggende teknologi udtrykt gennem deres holdning til og anvendelseaf testen. Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af Bundsgaard& Puck (2016), der omhandler lærernes brug af resultaterne fra de nationale test,deres holdninger til testen og deres faktuelle viden om, hvordan den kan anvendes.Bundsgaard & Puck (2016) har lagt deres indsamlede data off entligt tilgængeligt,og det rummer muligheden for at nuancere og udvide deres konklusioner.Spørgeskemaundersøgelsen indeholder besvarelser fra 768 danske folkeskolelærere.På baggrund af datasætt et har vi udvalgt en række spørgsmål vedrørende læreresanvendelse af, opfatt else af, viden om og fortolkning af de nationale testresultater.Datasætt et giver mulighed for at sammenholde lærernes viden om, anvendelse af ogholdninger til de nationale test, hvilket ikke tidligere er blevet undersøgt.I vores artikel konkluderer vi, at der er sammenhæng mellem lærernes viden omudlægningen af resultaterne fra de nationale test og deres anvendelse af testresultaterne.Lærerne, der udviser større viden om fortolkningen af testresultaterne, ermere tilbøjelige til at undersøge elevernes svar samt sammenholde resultaterne medtidligere år. Omvendt fi nder vi ikke nogen sammenhæng mellem lærernes holdningtil de nationale test og deres viden om udlægningen af testresultaterne. Analysenpræsenterer ny viden om sammenhængen mellem viden, forståelse og anvendelseaf de nationale test blandt danske lærere på baggrund af regressionsanalyser, derkontrollerer for lærernes erfaring med testen, anciennitet i lærergerningen ogundervisningsfag. I diskussionen fremhæves implikationerne ved at introducereet teknologisk komplekst redskab, som de nationale test, som evalueringsværktøjog didaktisk udviklingsredskab i folkeskolen. Artiklen bidrager med at identifi -cere nogle af de mulige konsekvenser, der er ved at anvende de nationale test somudgangspunkt for lærernes formative evalueringspraksis

Virtuelle laboratorier – redskaber at tænke med

In the article I investigate which learning practices are constructed when virtual laboratories become a part of science teaching in the school. Based on Seymour Papert’s concept of microworlds, I show how two different kinds of virtual laboratories are used in teaching. One of the laboratories is designed for a more open-ended and explorative learning practice and the simulation becomes an object-to-think-with and is used to combine abstract and concrete thinking. The other laboratory is more instructive and is to a greater degree used to train pupils in following a protocol or as an interactive textbook. Furthermore, I argue that a paradox exists in that the virtual laboratory offers a secure learning space, but at the same time becomes a risk-free learning space. Finally, I discuss which learning challenges and potentials the virtual laboratory brings about. I artiklen undersøger jeg, hvilke læringspraksisser der bliver konstrueret, når virtuelle laboratorier bliver en del af naturfagsundervisningen i skolen. Jeg viser, hvordan to forskellige former for virtuelle laboratorier bliver brugt i undervisningen med afsæt i begreberne ”redskab-for-tanke” (Shaffer & Clinton, 2006) og et ”objekt-at-tænke-med” (Papert, 1980). Det ene laboratorie lægger op til en mere åben og eksplorativ læringspraksis, hvor eleverne kan eksternalisere deres idéer, og det virtuelle laboratorie bygger bro mellem det abstrakte og konkrete. Det andet laboratorie er mere instruerende og bliver i højere grad brugt som forberedelse til det undersøgende arbejde og som en interaktiv teoribog. Jeg peger desuden på paradokset i, at det virtuelle laboratorie tilbyder et sikkert læringsrum, men samtidig bliver risiko- og konsekvensfrit

Virtual Educational Laboratories:Instructive or explorative learning?

This paper explores how the field of Science and Technology Studies (STS) can inform and help conceptualise a relatively new form of laboratory work in education: virtual laboratories. To date, STS have not addressed laboratory work in education. This paper focuses on the virtual educational laboratory by synthesising arguments from the STS literature on laboratory work and proposes research questions that can guide future ethnographic research on how virtual laboratories are applied and constructed locally in the classroom. I argue that the virtual laboratory, like the physical one, must be understood in a broader cultural, social and material context. Moreover, the virtual laboratory has both constraints and affordances, tied to the medium through which it is materialised. I conclude that the virtual laboratory can be understood as a hybrid between explorative and instructive learning

Digital competences in Nordic teacher education: an expanding agenda

We investigate how digital competences are being integrated into teacher education (TE) across the Nordic countries - Denmark, Sweden, Norway, and Finland in this article. We make the case that there has been an expansion of the agenda for digital competences in education. Digital competences have developed from an information and communication technology perspective to also include a critical, social, and creative understanding of digital technologies and computing competences. Methodologically, we make use of doc-ument analyses, qualitative questionnaires, and interviews with participants in the field. With an emphasis on Danish TE, we explore how TE in the Nordic countries has responded to this agenda on policy and institutional levels. We suggest that the Danish approach to the expanded agenda can augment tendencies and challenges in Nordic responses to digitalisation in TE. A key finding is that Nordic countries respond to the expanded agenda in different ways regarding policy regulation, content areas, and how digital com-petences are organised and distributed on a local level. Tendencies and challenges identified across Nordic countries are valuable to ensure the continual development of teachers’ digital competences